Bøger og ressourcer

Her finder du en samling bøger, museumskataloger, databaser og digitale ressourcer for alle, der vil arbejde seriøst med det gamle Ægypten. Siden er tænkt som en indgang til fagligt solide og videnskabeligt funderede materialer: oversigtsværker, specialstudier, udstillingskataloger, online publikationer og links til steder, hvor ægyptologiske værker kan læses eller downloades.

En del af materialet forudsætter et vist kendskab til ægyptologi. Nogle værker er meget specialiserede og skrevet til forskere eller studerende, der allerede arbejder med emnet. Andre ligger i den mere tilgængelige ende og kan læses af alle, der gerne vil lidt dybere end de almindelige populærhistoriske fremstillinger.

Målet er ikke at samle alt, men at pege på gode steder at begynde — og på pålidelige ressourcer, man kan vende tilbage til. Siden henvender sig derfor både til den nysgerrige læser, til kursister og studerende på Folkeuniversitetet og til andre, der ønsker et mere akademisk funderet grundlag for deres interesse for oldtidens Ægypten.

Mange af værkerne egner sig godt til kursister på Folkeuniversitetet, som gerne vil læse mere.

Listen er på ingen måde komplet.

Start her

Den hurtige oversigt finder du her: Læs korte indlæg online om riger, dynastier med mere. På dansk.
Kronologisk overblik over Ægyptens historie: En lidt længere gennemgang af hele historien online. På dansk.
Det græsk-romerske Ægypten (ptolemæertiden og romertiden): Godt overblik over de senere tider af historien. På dansk.
Egyptolog.dk: Hjemmeside med mange gode informationer om det gamle Ægyptens historie, arkæologi osv. med billeder af genstande. På dansk.


Gode introduktioner

Politikens bog om det gamle Egypten af Torben Holm Rasmussen: Det bedste danske bud på et egentligt oversigtsværk. Bibliotekernes vurdering kalder den “et næsten encyklopædisk værk” om Ægyptens historie gennem tre årtusinder, med pyramider, religion, samfundsforhold, dagligliv, faktabokse, gudeleksikon og ordforklaring. På dansk. Udsolgt fra forlaget, men kan lånes på biblioteket eller findes antikvarisk.
The Oxford History of Ancient Egypt af Ian Shaw (red.): Et godt étbinds-kronologisk standardværk på engelsk. Det dækker meget bredt, fra forhistorisk tid til Ægyptens indlemmelse i Romerriget, og er skrevet af specialister i de enkelte perioder. På engelsk.
Ancient Egypt. Anatomy of a Civilization af Barry Kemp: Ikke den letteste bog, men en af de vigtigste. Den er mindre “farao på farao” og mere: hvordan fungerede samfundet, staten, økonomien, mentaliteten, billedkunsten og den kulturelle kontinuitet? 3. udgave er fra 2018 og er på 414 sider. På engelsk.
Ancient Egypt: An Introduction af Salima Ikram: Meget anvendelig som samlet introduktion, også til undervisning. Den kommer omkring geografi, metode, ægyptologiens historie, religion, social organisation, by- og landliv, død og dagligliv. På engelsk.
The Rise and Fall of Ancient Egypt af Toby Wilkinson: God, læsbar, fortællende historie fra de tidlige dynastier til Kleopatra. Den er mere narrativ og dramatisk end Shaw/Kemp, men netop derfor god at læse sammenhængende. Forlaget præsenterer den som en generel historie fra pyramidebyggerne til Kleopatra. På engelsk.
A Companion to Ancient Egypt af Alan B. Lloyd (red.): To bind, dyr og tung, men meget nyttig som opslag og fordybelse. Forlaget beskriver den som en bred behandling af de store og aktuelle aspekter af ægyptologien, skrevet af førende forskere. På engelsk.


Udstillingskataloger og videnskabshistorie

Amerikanske udstillinger de seneste 30 år med link til udstillingskataloger (hvor det er muligt)
Europæiske udstillinger de seneste 30 år med links til udstillingskataloger (hvor det er muligt)

Pharaoh: King of Ancient Egypt af Marie Vandenbeusch, Aude Semat & Margaret Maitland: Et udstillingskatalog, men fagligt stærkt og meget brugbart til billedmateriale. Det behandler både kongedømmets ideologi og praksis, kongelige billeder, magtudøvelse, dagligliv, krig, diplomati, død og efterliv. I Pharaoh: King of Ancient Egypt introducerer forfatterne læserne til tre tusind års oldægyptisk historie ved at præsentere landets berømte herskere gennem nogle af de fineste genstande fra British Museums omfattende samlinger samt mesterværker fra Cleveland Museum of Arts samling. På engelsk.



Guder og religion

The Complete Gods and Goddesses of Ancient Egypt af Richard H. Wilkinson: Stærkt illustreret og meget brugbar til religion, guder, ikonografi og kult. Forlaget beskriver den som en omfattende guide til de ægyptiske guders oprindelse og rolle. God begynderbog. På engelsk.
Conceptions of God in Ancient Egypt: The One and the Many af Erik Hornung: Et af de vigtigste værker om, hvordan man overhovedet skal forstå “gud”, guddommelig mangfoldighed og de tilsyneladende modsætninger i ægyptisk religion. Forlaget beskriver bogen som et studie af ægypternes gudsforestillinger baseret på en grundig nyvurdering af primærkilderne. God til den let øvede. På engelsk.
The Search for God in Ancient Egypt af Jan Assmann: Sværere end Hornung, men helt central, især hvis du vil arbejde med teologi, fromhed, implicit/eksplicit teologi og forholdet mellem kosmos, kult og guddommelighed. Forlaget fremhæver den netop som Assmanns hovedfremstilling af ægyptisk religion med vægt på teologi og fromhed. På engelsk.
Exploring Religion in Ancient Egypt af Stephen Quirke: Et nyere og meget anvendeligt overblik, som også prøver at rokke ved moderne forståelser af ægyptisk religion. Forlaget beskriver den som en god introduktion, der inddrager forskning også uden for den snævre ægyptologiske tradition. På engelsk.
Religion and Ritual in Ancient Egypt af Emily Teeter: God til den praktiske side af oldægyptisk religion: ritualer, templer, offerpraksis, religiøs praksis i hjemmet og det materielle spor. Forlaget beskriver bogen som en rekonstruktion af de praktiske aspekter af ægyptisk religion gennem genstande og indskrifter. På engelsk.
The Mechanics of Ancient Egyptian Magical Practice af Robert K. Ritner: Mere specialiseret og akademisk tung, men uundværlig, hvis du vil forstå magi som en integreret del af ægyptisk religiøs praksis. Udgaven beskrives som en metodisk analyse af tekstlige og arkæologiske kilder, der viser, at grænserne mellem magi, religion og medicin ikke var så skarpe, som moderne læsere ofte forestiller sig. På engelsk.
Ægyptiske guder og symboler af Manfred Lurker: Et dansk opslagsværk, nyttigt til hurtige opslag, men jeg ville bruge det som supplement, ikke som hovedgrundlag. Det beskrives som et opslagsværk over det gamle Ægyptens gude- og symbolverden og det er det også, men indlæggene er meget korte, og man kommer helt sikkert til at synes, at man mangler mere information. Men en god begynderbog til overblik. På dansk.


Død, efterliv og religiøse tekster

Death and Salvation in Ancient Egypt af Jan Assmann: Vigtig (og svær), hvis du vil arbejde med død, frelse, efterliv, dødsritualer og den religiøse betydning af døden i ægyptisk kultur. Forlaget beskriver den som en undersøgelse af dødsbilleder og dødsriter i det gamle Ægypten, og det har de ret i. Det er dog ikke let læsning og kræver, at man er forholdsvis øvet i Ægyptens generelle historie og tro. På engelsk.
The Ancient Egyptian Books of the Afterlife af Erik Hornung: God indgang til underverdensbøgerne, solens natlige rejse og de store kongelige efterlivstekster. Hornung er lettere at læse end Assmann, men det er stadig et værk, der kræver, at man ved noget om det gamle Ægypten på forhånd. Det sagt, er den et af hovedværkerne inden for den tilgængelige litteratur om de ægyptiske efterlivsbøger. På engelsk.
The Ancient Egyptian Pyramid Texts af James P. Allen: Primærkilde i moderne oversættelse til pyramideteksterne. James Allen oversætter her det ældste korpus af ægyptiske religiøse tekster fra 5. og 6. dynastis kongepyramider. Vigtig, hvis man studerer og interesserer sig for pyramiderne. På engelsk.
The Ancient Egyptian Coffin Texts af R. O. Faulkner: Klassisk oversættelse af Mellemste Riges sarkofagtekster. Udgaven omfatter tre bind med formularerne (“spells”) 1–1185 og indeks. På engelsk.
Book of the Dead: Becoming God in Ancient Egypt af Foy Scalf (red.): En nyere og meget brugbar forskningsbaseret indgang til Dødebogen. ISAC, det tidligere Oriental Institute i Chicago, beskriver værket som 14 essays med nyere forskning om, hvad Dødebogen var, hvordan den virkede, hvordan den blev fremstillet, og hvad der skete med den. På engelsk.
The Oxford Handbook of the Egyptian Book of the Dead af Rita Lucarelli & Martin Andreas Stadler (red.): Den mest omfattende nyere håndbog om Dødebogen. Det er den første større guide, der samler og syntetiserer forskningen i Dødebogen og dens forhold til ægyptisk religion og magi.

Templer

The Complete Temples of Ancient Egypt af Richard H. Wilkinson: Stadig et af de mest praktiske oversigtsværker om templer, især hvis man vil have arkitektur, kult, geografi og de enkelte tempeltyper samlet ét sted. God begynderbog. På engelsk.
Temples of Ancient Egypt af Byron E. Shafer (red.): Et akademisk standardværk om ægyptiske templer, som især er god, fordi den ikke bare gennemgår templer som bygninger, men spørger: Hvad gjorde templet? Den behandler templet som religiøst, politisk, økonomisk og rituelt centrum og udfordrer den lidt for enkle opdeling mellem “gudetempler” og “dødetempler”. Forlaget beskriver den netop som en samlet gennemgang af ægyptiske templer og ritualer fra Det Gamle Rige til romersk tid. Den her skal du have, hvis du interesserer dig for det ægyptiske tempel på næsten akademisk niveau. Det er ikke verdens letteste værk, men brug den evt. sammen med Richard Wilkinsons bog ovenfor. På engelsk.


Pyramider

Egyptens pyramider: historie, arkæologi, arkitektur af Mark Lehner: Klassikeren om pyramiderne. God til både arkitektur, udvikling, topografi og de enkelte pyramidekomplekser. På dansk, men skal skaffes fra bibliotek eller antikvarisk. Fås også på engelsk.


Farao og kongedømmet

Ancient Egyptian Kingship af David O’Connor & David P. Silverman (red.): Et godt sted at begynde, hvis du vil have kongedømmet belyst fra flere vinkler: kongens rolle, ideologi, billedsprog, ritual, stat og monumenter. Forlaget beskriver bogen som en samling specialistbidrag, hvor første del netop undersøger “the nature of kingship and the role of the ruler”. På engelsk.
The Complete Royal Families of Ancient Egypt af Aidan Dodson & Dyan Hilton: Bogen kaster lys over omkring 1.300 konger, dronninger, prinser og prinsesser i det gamle Ægypten. Den udreder slægtskabsforholdene og undersøger den rolle, de spillede i politik, kulturliv og religion. Forfatterne indleder med en grundlæggende gennemgang af den faraoniske stats opbygning, herunder selve karakteren af det oldægyptiske kongedømme, og introducerer derefter centrale medlemmer af kongefamilien. På engelsk.
The Pharaoh: Life at Court and on Campaign af Garry J. Shaw: Mere tilgængelig end de tungeste akademiske værker, men stadig skrevet af en ægyptolog og god som samlet introduktion til faraos roller: præst, dommer, lovgiver, kriger, bygherre og rituelt centrum. På engelsk.
The Mind of Egypt: History and Meaning in the Time of the Pharaohs af Jan Assmann: Ikke specifikt en bog om farao, men meget vigtig for forståelsen af ma’at, historisk bevidsthed, stat, religion og den symbolske orden, som kongedømmet var indlejret i. The Mind of Egypt giver en hidtil uset fremstilling af de drivkræfter, der lå bag den ægyptiske civilisation — de idealer, værdier, mentaliteter, trossystemer og forhåbninger, som formede den første territorialstat i menneskets historie. Med udgangspunkt i en bred vifte af litterære, ikonografiske og arkæologiske kilder rekonstruerer den anerkendte historiker mv. Jan Assmann en verden af enestående kompleksitet: en kultur, der længe før andre besad en usædvanlig grad af bevidsthed og selvrefleksion. Svær. På engelsk.
Patterns of Queenship in Ancient Egyptian Myth and History af Lana Troy: Et klassisk specialværk om dronningedømmet. Særligt vigtigt, hvis man vil diskutere kongedømme som mere end den mandlige farao: kongemoder, kongelig hustru, guddommelige kvindelige modeller, Hathor, Isis osv. Cambridge registrerer værket som en faglig monografi i serien Boreas. På engelsk.
Ancient Egyptian Imperialism af Ellen Morris: God, hvis man vil koble faraonisk kongemagt til erobring, grænser, Nubien, Levanten og imperialistisk praksis. Den handler ikke kun om faraoideologi, men om hvordan ægyptiske regeringer faktisk forsøgte at kontrollere områder og befolkninger uden for Ægypten. På engelsk.
Ancient Egyptian Royal Titulary: The Great Name af Ronald J. Leprohon: Uundværlig, hvis man vil forstå faraos fem navne, titulatur og den ideologiske betydning af kongenavne. Bogen dækker herskernavne fra “Dynasti 0” til den sidste ptolemæiske hersker og giver translitteration, oversættelse, introduktion og noter. På engelsk.
Royal Annals of Ancient Egypt af Toby A. H. Wilkinson: Mere specialiseret, men meget nyttig, hvis du vil arbejde med kongelister, annaler, årsbegivenheder og den måde kongemagten historiserede sig selv på. Den er især god sammen med Leprohons bog nævnet ovenfor. På engelsk.
Early Dynastic Egypt af Toby A. H. Wilkinson: God til statens og kongedømmets tidlige udvikling. Den dækker de første ca. 500 år af faraonisk styre og har særskilte afsnit om administration, kongedømme, mortuær arkitektur, kult og regioner.
Kingship, Power, and Legitimacy in Ancient Egypt: From the Old Kingdom to the Middle Kingdom af Lisa K. Sabbahy: Et nyere og meget relevant værk om legitimitet, guddommeligt ophav, solguden Re, Hathor, dronninger og pyramidekomplekser. Særligt god, hvis du arbejder med Det Gamle Rige og overgangen til Mellemste Rige. På engelsk.



Skrift, sprog, grammatik og hieroglyffer

Visual and Written Culture in Ancient Egypt af John Baines: Ikke kun om farao, men særdeles vigtig for forholdet mellem tekst, billede, elitekultur, repræsentation og magt. God, hvis du vil analysere kongelige scener, inskriptioner og ideologiske billedprogrammer. På engelsk.


Digitale ressourcer

Begynd her:

UCLA Encyclopedia of Egyptology: Et af de bedste steder at begynde: fagfællebedømte artikler skrevet af egyptologer, men stadig forholdsvis læsbart. God til emner som religion, kongedømme, samfund, tekster, ikonografi og arkæologi. Pt. lukket.
Digital Egypt for Universities – UCL/Petrie Museum: Ældre, men stadig nyttig universitetsressource fra UCL/Petrie Museum, især til grundlæggende emner, genstandstyper, kronologi, steder og tematiske indgange.
Online Egyptological Bibliography – OEB: Den store fagbibliografi for ægyptologisk litteratur, med dækning fra 1822 til nutiden. Den er meget vigtig, når man skal finde akademiske artikler og bøger. Fuld brug kræver login/abonnement eller institutionsadgang.
Digital Topographical Bibliography / Porter & Moss – Griffith Institute, Oxford: Onlineversionen af det klassiske topografiske referenceværk over ægyptiske monumenter, tekster, relieffer, statuer og malerier, ordnet efter sted. Uundværlig, hvis man arbejder med konkrete grave, templer, objekter eller lokaliteter.
Thesaurus Linguae Aegyptiae – TLA: Stor digital tekst- og leksikondatabase for oldægyptiske tekster, med lemmatiseret materiale fra hieroglyfiske, hieratiske og demotiske kilder. Meget relevant til sprogligt og filologisk arbejde.

Tekster, sprog og filologi:

Ramses Online: Annoteret korpus over sene tekster, især relevant for sproglig, filologisk og teksthistorisk forskning i det Nye Rige og Tredje Mellemtid.
Book of the Dead Project / Totenbuch-Projekt Bonn: Database med beskrivelser, billeder, bibliografier og søgemuligheder i Dødebogen. Central, hvis man arbejder med dødebogstekster, papyri, vignetter og variationer i teksttraditionen.
MORTEXVAR – Coffin Texts Database: Forskningsdatabase over sarkofagteksterne, baseret på bl.a. de Bucks udgave og Leskos indeks. God til translitterationer, tekstvarianter og delvis fransk oversættelse.
Papyri.info: Samler centrale papyrologiske ressourcer, bl.a. APIS, Duke Databank of Documentary Papyri og Heidelberger Gesamtverzeichnis. Især nyttig for græske og latinske papyri fra Ægypten, men også vigtig for bredere ægyptisk dokumentarhistorie.
Trismegistos: Stor tværfaglig metadata-portal for tekster fra den antikke verden, herunder Ægypten og Nildalen. God til proveniens, datering, tekstbærere, sprog og sammenkobling af papyrologiske/epigrafiske data.
Deir el-Medina Database: Søgeværktøj til ikke-litterære tekster fra Deir el-Medina, især ostraka og papyri fra landsbyen. Meget brugbar til socialhistorie, administration, hverdagsliv og hvordan, arbejdet og håndværkerne var organiseret i det Nye Rige.
Chicago Demotic Dictionary – ISAC, University of Chicago: Online demotisk ordbog og et centralt værktøj til læsning af demotiske tekster.
Demotische Wortliste / DWL+ – LMU München: Specialiseret søgeværktøj til demotiske ord, bl.a. med mulighed for søgning efter orddele og determinativer.
Coptic Dictionary Online: Digitalt koptisk leksikon med opslag på tværs af dialekter. Relevant, hvis man arbejder med Ægypten i senantikken, koptisk, religionshistorie eller sprogets lange udvikling.

Steder, arkæologi og monumenter:

Digital Giza / The Giza Archives – Harvard & Museum of Fine Arts, Boston: Virkelig god forskningsressource om Giza med fotografier, udgravningsdokumentation og arkivmateriale fra Harvard–MFA-ekspeditionen og andre projekter.
Theban Mapping Project: Autoritativ ressource om Thebens nekropol og Kongernes Dal med kort, planer, beskrivelser og billedmateriale. God til både topografi og gravarkitektur.
Griffith Institute Archive – Oxford: Et af de vigtigste ægyptologiske arkiver online, bl.a. med Howard Carters materiale om Tutankhamons grav.
Tutankhamun: Anatomy of an Excavation / Tutankhamun Spatial Archive: Griffith Institutes digitale arkiv over Carter/Carnarvon-udgravningen. Brug det som primærmateriale, ikke bare som fortælling om fundet.
AEGARON – Ancient Egyptian Architecture Online: Standardiserede arkitekturtegninger af ægyptisk arkitektur fra huse til tempelkomplekser. Særlig nyttig til templer, grundplaner og arkitektonisk terminologi.
Projet Karnak / Karnak Project: Forskningsdatabase over dokumenter og inskriptioner fra Karnak, baseret på feltarbejde og inventarisering. Meget relevant til tempelstudier, epigrafik og Amonkulten.

Samlinger og museumsdatabaser

British Museum Collection Online – Egypt: God genstandsdatabase med billeder og katalogoplysninger fra en af verdens største ægyptiske samlinger. Brugbar til sammenligningsmateriale, men husk at museumsdata kan være ujævnt opdaterede.
The Metropolitan Museum of Art – Heilbrunn Timeline of Art History: Ikke en database i snæver forstand, men med virkelig mange fagligt solide essays skrevet af museumsfaglige eksperter. God som akademisk forsvarlig introduktion til perioder, materialer og ikonografi.
ISAC Museum Collections – University of Chicago: Online samlingsdatabase fra Institute for the Study of Ancient Cultures. Relevant til genstande, arkæologisk dokumentation og forskning i Ægypten/Nildalen og det bredere oldtidsnære område.
Fitzwilliam Museum – Ancient Egyptian Coffins Project: Forskningsbaseret onlineprojekt om egyptiske kister, konservering, materialitet og dekoration. Særlig godt til Tredje Mellemtid/Sentiden og museumsbaseret materialeforskning.
Turin Papyrus Online Platform – Museo Egizio: Digital platform for Museo Egizios papyrussamling i Torino. Relevant til papyri, fragmenter, kontekstualisering og digital dokumentation.
Turin Museo Egizio samling: Her kan man søge i museets meget store samling. Der er billeder til meget af materialet, men ikke alt.
Egypt Exploration Society Archive Catalogue: Onlinekatalog til EES’ bibliotek og arkiv, med materiale om selskabets historiske bidrag til ægyptologisk feltarbejde.

Open access og tidsskrifter:

Propylaeum / Propylaeum-DOK: Tysk open access-platform for klassiske studier, arkæologi og ægyptologi. God til afhandlinger, artikler, ældre publikationer og akademiske e-bøger.
BIFAO – Bulletin de l’Institut français d’archéologie orientale: Det helt centrale ægyptologiske tidsskrift fra IFAO i Cairo. Dækker bredt: historie, arkæologi, kunsthistorie, filologi, religion m.m.
Journal of Ancient Egyptian Interconnections – JAEI: Fagligt tidsskrift med fokus på Ægyptens forbindelser til Middelhavet, Nærorienten og Afrika. Godt, hvis man arbejder med kontaktzoner, handel, diplomati, migration eller kulturudveksling.
Journal of Egyptian Archaeology – JEA: Et af de klassiske internationale ægyptologiske tidsskrifter med nogle af de vigtigste artikler af “de store” gennem tiden. Ikke nødvendigvis frit tilgængeligt i fuldtekst, men meget vigtigt at kende og søge i via bibliotek/JSTOR/SAGE.

Når du vil lede videre:

Oxford Bodleian LibGuide: Egyptology Online Resources: Universitetsbibliotekets oversigt over online tekstarkiver, arkæologiske arkiver, fotografiske arkiver, 3D-ressourcer m.m. God som tjekliste.
UCL Library Guide: Egyptology specialist databases: Nyttig oversigt over kernedatabaser og specialistressourcer til egyptologi, især hvis man arbejder bibliografisk eller vil finde samlinger.
ISAC Online Resources for Egyptology: En solid institutionsbaseret linkliste fra University of Chicago med bl.a. OEB, demotiske værktøjer og andre centrale databaser. ISACs mange akademiske publikationer kan ofte downloades gratis som pdf-filer.
AWOL – The Ancient World Online: Ikke en ægyptologisk fagdatabase i sig selv, men en meget nyttig open access-overvågning for antikstudier. Brug den til at opdage nye digitale publikationer, tidsskrifter og databaser, men vurder altid den enkelte ressource bagefter.


Fra arkivet

Bogomtale: Begyndelsen til det hele af Mogens Jørgensen
Bogomtale: Village Life in Ancient Egypt af A. G. McDowell
Bogomtale: Les statues égyptiennes du nouvel empire af Christophe Barbotin
Bogomtale: Treasures of Luxor and Valley of the Kings af Kent Weeks
Arkæologiske og ægyptologiske tidsskrifter
Engelsk ægyptologiblog
Det gamle Ægypten på nettet

Scroll to Top