IMG_9642

I slutningen af 2014 blev den første af to stående kolossalstatuer af Amenhotep III rejst ved hans dødetempel. I dag står der to stående kolossalstatuer ved det, der var templets nordlige del.

Memnonkolosserne (7)

Memnonkolosserne – de kendte.

Amenhotep III’s tempel – som der ikke er så meget tilbage af – lå på Luxors vestlige bred. Det var et af de største templer i Ægypten, og indgangen var flankeret af de to tronende statuer af kongen, der ses på billedet ovenfor. Kolosserne kaldes Memnonkolosserne, men har intet med Memnon (den græske morgenrødes søn) at gøre.

Igennem flere år har den armenske arkæolog Hourig Sourouzian stået i spidsen for store udgravninger på lokaliteten, og udgravningerne har blandt meget andet afsløret de stående kolosser, der nu er restaurerede og rejst ved templet. På billedet her kan man også ane endnu en nyfunden siddende kolos i baggrunden mellem de to kendte kolosser.