Strandpromenaden i Dahab, hvor man kan hoppe direkte i vandet.

Dahab, Sinai

Dahab er en mindre by, der ligger ca. 100 km fra Sharm el-Sheikh på Sinai-halvøen. Her er en hyggelig strandpromenade med restauranter og cafeer i vandkanten, små hoteller og bed & breakfasts, forretninger, dykkercentre m.m.

Strandpromenaden i Dahab, hvor man kan hoppe direkte i vandet.

Strandpromenaden i Dahab, hvor man kan hoppe direkte i vandet.

Coach House er et danskejet bed & breakfast, der ligger få minutters gang fra selve strandpromenaden.

Coach House er et danskejet bed & breakfast, der ligger få minutters gang fra selve strandpromenaden.

Blomster ved Coach House.

Blomster ved Coach House.

Nogle få km fra selve byen ligger en bred sandstrand i en smuk lagune. Rundt om lagunen ligger en række resorthoteller. Lagunen er kendt som et af de virkelig gode steder at windsurfe i Ægypten. Stranden er forholdsvis lavvandet, og i modsætning til de andre strande i området er her sand og ingen sten eller koraller.

Lagunen set fra et udsigtspunkt over byen.

Lagunen set fra et udsigtspunkt over byen.

Stranden i lagunen i Dahab.

Stranden i lagunen i Dahab.

Dahab er for dem, der ønsker at holde en mere afslappet ferie. Byen har alt det, man har brug for, men der er knapt så meget gang i den som der fx er i Sharm el-Sheikh eller i Hurghada på fastlandskysten.

Der er også mange gode udflugtsmuligheder i Dahab. Enhver, der gerne vil prøve at snorkle på et vildt sted (eller dykke, hvis man har dykkercertifikat) kan tage til Blue Hole. Stranden med hullet ligger ca. et kvarters kørsel fra byen. Den sidste kilometer kan man vælge at ride på kamel.

Stranden ved Blue Hole. Man kan leje snorkeludstyr af beduinerne på stedet.

Stranden ved Blue Hole. Selve hullet er det, der har en mørkere blå farve end det omgivende vand.  Man kan leje snorkeludstyr af beduinerne på stedet.

Den del af Dahab, der hedder Assalah, er det mest folkelige område i Dahab og omegn. Her bor beduinerne og her ligger torvet med små forretninger og billige restauranter. Beduinerne  - Sinais oprindelige befolkning – bor dog i huse af beton og ikke i telte. Ikke i denne del af Sinai i hvert fald. De fleste beduiner i Dahab ernærer sig ved turismen i dag.

Formiddag på torvet i Assalah.

Formiddag på torvet i Assalah.

Rejsen til Dahab går via Sharm el-Sheikh og derfra med bus, taxa eller privatarrangeret transport. Det danske Udenrigsministerium fraråder pt (april 2014) rejser til hele Sinaihalvøen, og ingen charterarrangører har i skrivende stund fly til nogen destinationer på Sinai. Egypt Air flyver til Sharm hver dag via Cairo, og Turkish Airlines har meget billige billetter til Sharm – det er dog via Istanbul og med en lang ventetid der. Og ankomst sent om natten til Sharm. Tjek selv rejsevejledningerne på Udenrigsministeriets hjemmeside.

Andre links til Dahab:

Weekend i Dahab fra Politiken.

Coach House.

Atlantis Rejser har rejser til Dahab (når Udenrigsministeriet åbner for Sinai igen)

Kongernes Dal

Kitsch eller en nødvendighed?

I Det Ny Rige (ca. 1550 – 1070 f. Kr.) blev de ægyptiske konger gravsat i klippegrave i Kongernes Dal på Luxors vestlige bred. De fleste grave blev røvet allerede i oldtiden, og mange af dem var turistattraktioner for de gamle græske og senere gamle romerske kulturturister, der forundredes (og i visse tilfælde også forargedes) over ægypternes oldgamle kultur.

Bjerget, der også var en gudinde, vogtede over Kongernes Dal.

Det spidse bjerg, der blev associeret med en gudinde, vogtede over Kongernes Dal.

Mange af gravene har derfor stået åbne siden oldtiden. Deres vægmalerier er falmede og grækerne og romerne skrev graffiti på væggene. Senere fandt og åbnede nysgerrige opdagelsesrejsende og eventyrere de grave, der ellers havde været lukkede siden oldtiden (om end stadig røvede allerede dengang). Man skar relieffer og vægmalerier ud og sendte til museer i Europa, man brugte gravene som lagerrum ved andre udgravninger i dalen – ja, man holdt faktisk frokostselskaber i gravene i de gode, gamle dage.

På billedet ses en række af ægyptologiens notabiliteter, herunder Howard Carter, der opdagede Tutankhamons grav og Sir Alan Gardiner, der er ophavsmand til Gardiners oldægyptiske grammatik, til selskab i en grav i Kongernes Dal ca. 1923.

På billedet ses en række af ægyptologiens notabiliteter, herunder Howard Carter, der opdagede Tutankhamons grav og Sir Alan Gardiner, der er ophavsmand til Gardiners oldægyptiske grammatik, til selskab i en grav i Kongernes Dal ca. 1923.

I 1922 fandt den britiske arkæolog Howard Carter barnekongen Tutankhamons grav (med nummeret KV62) i Kongernes Dal. Tutankhamon regerede fra ca. 1333 – 1323 f. Kr. Fundet var en sensation, der arkæologisk set ikke er overgået siden. Fundet blev startskuddet til en verdensomspændende interesse for ægyptologi, og nogle årtier senere begyndte turismen for alvor at tage fart – og alle besøgende ville se graven (hvis genstande befinder sig på Det Ægyptiske Museum i Cairo). Masseturismen i Ægypten holdt sit indtog for ca. 20 år siden, og presset på Tutankhamons grav er ikke blevet mindre. Heller ikke selvom det i mange år har kostet ekstra at besøge graven – og heller ikke selvom graven på ingen måde kan måle sig med mange af de andre grave i dalen. Tutankhamons grav er på ingen måde pompøs. Men det er Tutankhamons grav, og derfor er der naturligvis stor interesse for at se den.

En vagtmand ved nedgangen til en af de åbne grave i Kongernes Dal. Gravene åbner og lukker på skift for at give dem perioder uden besøgende.

En vagtmand ved nedgangen til en af de åbne grave i Kongernes Dal. Gravene åbner og lukker på skift for at give dem perioder uden besøgende.

Der har været snak om det i årevis, men nu er det virkelighed: Der er ved at blive bygget en kopi af Tutankhamons grav. En fuldstændig nøjagtig kopi, fremstillet af firmaet Factum Arte. Konsulenter fra Past Preservers har assisteret ved arbejdet. Graven opføres på Luxors vestbred ved Howard Carters hus nogle km fra Kongernes Dal. Nogle finder, at en sådan kopi er kitsch og hører hjemme i Las Vegas og ikke i Ægypten, hvor man kan se the real deal, andre mener, at det er en nødvendighed for at bevare den oprindelige grav, der ellers er i fare for at blive ødelagt af de mange besøgende. Det er meningen, at de to grave – den rigtige og kopien – i en periode skal være åbne begge to, således at besøgende kan sammenligne. Senere er det muligvis meningen at lukke den oprindelige grav og kun tilbyde turisterne at se kopien. Financial Times har netop publiceret en interessant artikel om netop kopier kontra det ægte med udgangspunkt i Tutankhamons grav. Den kan læses her. Tutankhamons grav kan stadig besøges, men åbning af kopigraven er planlagt til 1. maj 2014.

Tutankhamons grav ligger umiddelbart til højre for nedgangen til KV 9, Ramses V og VI's grav.

Tutankhamons grav ligger umiddelbart til højre for nedgangen til KV 9, Ramses V og VI’s grav.

Dør i Edfu by

Edfu i det sydlige Ægypten

Edfu er en provinsby i det sydlige Ægypten, og googler man byen for at få lidt mere information, handler langt de fleste sider om det store Horus-tempel, der ligger i byen. Og det er sådan set forståeligt nok – der er på overfladen ikke så meget andet at komme efter i Edfu. Selvfølgelig skal man besøge templet, når man er i Edfu. Det er Ægyptens bedst bevarede tempel – men også et af de nyeste templer (byggeriet påbegyndt i ptolemæisk tid ca. 237 f. Kr.). Templet er ikke nær så ødelagt som dem længere mod nord i Luxor, og giver derfor en god ide om, hvordan disse templer så ud i deres storhedstid.

Bagsiden af Edfu-templets første pylon (portbygning). Templet var viet til falkeguden Horus.

Oriental Institute i Chicago leder Tell Edfu-projektet, som du kan læse om her og her.

Har man tid til det, er det dog også en sjov oplevelse at besøge selve byen Edfu. Her er markeder med levende geder og fjerkræ, frugt, husgeråd og meget andet. Her er vandpibecafeer og små lokale restauranter, hvor man kan spise for næsten ingen penge. Edfu har også flere kristne kirker, bl.a. en lille koptiske kirke viet til Jomfru Maria. Her kan man blot gå ind; der er en lille lukket gård foran indgangen til kirken, hvor man kan sidde ned eller måske købe en religiøs souvenir.  Kirken ligger knapt 10-15 minutters gang fra kajen, hvor de fleste krydstogtsskibe lægger til.

Etageejendom i centrum af Edfu.

Etageejendom i centrum af Edfu.

Edfu ligger stille hen i middagsheden.

Edfu ligger stille hen i middagsheden.

Vægmaleriet fortæller, at husets beboere har været på pilgrimsrejse til Mekka.

Vægmaleriet fortæller, at husets beboere har været på pilgrimsrejse til Mekka.

Indgang til den koptiske kirke i Edfu.

Indgang til den koptiske kirke i Edfu.

Kirken er viet til Jomfru Maria.

Kirken er viet til Jomfru Maria.

Inde i gården ligger en lille butik, der sælger religiøse souvenirs inkl. altervin.

Inde i gården ligger en lille butik, der sælger religiøse souvenirs inkl. altervin.

Open Air Museum Luxortemplet

Luxortemplets Open Air Museum

Siden 2010 har man i Luxortemplet kunne besøge et lille Open Air Museum (også kaldet The Block Yard), placeret umiddelbart bag den store, åbne gård bygget af Amenhotep III (ca. 1390-1353 f. Kr.). Her ligger en del af de mange løse blokke, der er udgravet i og omkring templet i de sidste 40 år. Nogle af blokkene er sat ind i templet, hvor de hører til, men mange har altså siden 2010 været tilgængelige for besøgende i templet. Der er små, flisebelagte stier mellem blokkene, god og informativ skiltning om hvilke tidsaldre blokkene stammer fra. Området er lyst og åbent, og helt sikkert værd at besøge inden man forlader templet. Her er – som i det øvrige tempel – lyst op med spotlights efter solnedgang.

Blok fra Amarnaperioden i Open Air Museum i Luxortemplet.

Siden Januarrevolutionen i Ægypten i begyndelsen af 2011 samt de senere års fortsatte uroligheder, har der været skrevet meget om den manglende sikkerhed i og omkring landets oldtidsmonumenter. For nyligt er der angiveligvis blevet stjålet to små stenløver fra koptisk tid fra Open Air Museet. Bloggen Luxor Times fortæller om det her. Luxor Times har ligeledes en helt ny artikel på bloggen om tyveriet. De har bl.a. talt med W. Raymond Johnson fra Chicago House i Luxor, leder af The Epigraphic Survey. Læs artiklen her.

Blok med rester af en farao fra Ny Rige.

Blok med rester af en farao fra Ny Rige.

Husk at besøge Open Air Museet næste gang, turen går til Luxor.

Open Air Museum Luxortemplet

Romersk farao.

Open Air Museum Luxortemplet

Kobraen var et kongeligt symbol i oldtidens Ægypten.

Vue over en del af Open Air Museum i Luxortemplet.

Vue over en del af Open Air Museum i Luxortemplet med den moderne by i baggrunden.

 

Marinaen i Hurghada

Mahmya – mere strandhalløj

Badebyen Hurghada på det ægyptiske fastland er stor – og for nogle besøgende måske også lidt uoverskuelig. Til gengæld er der en masse at foretage sig, hvis man ikke vil nøjes med at slappe af på sit hotel. Prøv fx at sejle en tur ud på det turkisblå vand og læg til ved Mahmya-stranden. Her er dejligt!

Mahmya er en nationalpark- læs mere om det her.

Både til Mahmya afgår fra Hurghadas nye Marina.

Både til Mahmya afgår fra Hurghadas nye Marina.

Tag skoene af og mærk det silkebløde sand på Mahmya-stranden.

Old Market i Sharm el-Sheikh.

Old Market i Sharm el-Sheikh

Hvor går man hen i Sharm, når man gerne vil shoppe lidt souvenirs, se hvor de lokale handler og hænger ud og måske spise lidt mere lokalt end ved hotellets middagsbuffet? Man tager til Old Market, hvor der er plads til både turister og lokale – morgen, middag eller aften. At kalde området for en gammel bydel er måske lige at tage munden for fuld, for SÅ gammelt er området altså heller ikke. Men ældre end de fleste andre steder i Sharm el-Sheikh, det er Old Market. Og det er muligt både at spise lokalt, få en vandpibe på cafeen og opleve lidt lokalkolorit. Prøv fx. restaurant el-Masrien.

Køb rejse til Sharm her.

Læs mere om Old Market her.

Læs om restaurant el-Masrien her.

Mango og andre frugter på rad og række hos en af  Old Markets mange grønthandlere.

Mango, nektariner og blommer på rad og række hos en af Old Markets mange grønthandlere.

Grønthandler i Old Market i Sharm el-Sheikh.

Krydderier i Old Market i Sharm el-Sheikh.

Hummus på restaurant el-Masry i Old Market i Sharm el-Sheik. Billigt spisested - middag for to til under 100 kr.

Hummus på restaurant el-Masrien i Old Market i Sharm el-Sheik. Billigt spisested – middag for to til under 100 kr.

 

Parasoller på stranden ved Maritim Jolie Ville Golf i Sharm el-Sheikh.

Strandhalløj

Anubis.dk holder meget af at rejse – også til Ægypten! En ferie i Ægypten må gerne indeholde rigtig mange gamle sten, for så er det ekstra skønt at bagefter at tage nogle ekstra dage eller en uge ved Rødehavet.  Det kunne fx være i Sharm el-Sheikh på Sinaihalvøen. Og det er ikke nødvendigt at undvære det historiske og de gamle sten. Dem, der slet ikke kan få nok, kan fx besøge Skt. Katharina Klosteret, der ligger ved Sinaibjergets fod (også kaldet Mosesbjerget fordi det var her, på bjerget, at Moses modtog tavlerne med De Ti Bud fra Gud).

Tjek hotel Maritim Jolie Ville Golf her.

Badebro fra stranden og ud på koralrevet på hotel Maritim Jolie Ville Golf i Sharm el-Sheikh.

Badebro fra stranden og ud på koralrevet på hotel Maritim Jolie Ville Golf i Sharm el-Sheikh.

Parasoller på stranden ved Maritim Jolie Ville Golf i Sharm el-Sheikh.

Parasoller på stranden ved Maritim Jolie Ville Golf i Sharm el-Sheikh.

Ramses III's lille tempel i templet.

Karnaktemplet

Karnaktemplet er et af verdens største tempelkomplekser. Det ligger ved Luxor (Theben) i det sydlige Ægypten, og er opkaldt efter den nærliggende, moderne landsby. I oldtiden var templets navn Ipet Isut, der kan oversættes omtrent som Det mest udvalgte sted. Templet var rigsguden Amons hus, og i mere end 2000 år byggede kongerne til på templet, rev ned og satte i stand. De ældste dele af templet dateres til Mellemste Rige (ca. 2004 – 1802 f. Kr.), men storhedstiden var under kongerne i Ny Rige (ca. 1550 – 1070 f. Kr.).

Templets store – og med rette berømte – søjlehal blev opført af far og søn: Seti I og Ramses II.

På søjlehallens nordvendte ydermur kan man se scener farao Seti I's felttog.

På søjlehallens nordvendte ydermur kan man se scener fra farao Seti I’s felttog.

Få overblik over det gamle Ægyptens historie og historiske perioder her.

Rejs selv til Luxor og oplev templet med egne øjne. Se mulighederne her.

På søjlehallens sydvendte indermur kan man bl.a. se dette relief af Ramses II, der modtager regeringsår og jubilæer mens skriverguden Thoth noterer kongens navn på bladene af et Ished-træ.

På søjlehallens sydvendte indermur kan man bl.a. se dette relief af Ramses II, der modtager regeringsår og jubilæer mens skriverguden Thoth noterer kongens navn på bladene af et Ished-træ.

Billeder, tekster, beskrivelser og meget mere om søjlehallen og reliefferne kan findes på University of Memphis hjemmeside om deres The Karnak Great Hypostyle Hall Project. Klik her.

Relief af Akhenatens hustru Kiya, senere omarbejdet til at forestille kongens datter Meritaten.

Amarna på Glyptoteket

Ny Carlsberg Glyptotek har en flot samling af genstande fra den såkaldte Amarnaperiode (ca. 1353 – 1333 f. Kr.). Amarnaperioden er bl.a. kendetegnet ved, at kongen – Amenhotep IV /Akhenaten indførte en form for monoteisme med solskiven (Aten) og kongefamilien i centrum. Perioden er også kendetegnet ved en helt særlig retning i det kunstneriske udtryk; et udtryk, som særligt gør sig gældende i afbildninger af kongefamilien. På Glyptoteket kan de fine Amarnagenstande ses i sal 4.

Relief af Akhenatens hustru Kiya, senere omarbejdet til at forestille kongens datter Meritaten.

Relief af Akhenatens hustru Kiya, senere omarbejdet til at forestille kongens datter Meritaten. ÆIN 1776.

Relief af Nefertiti, kongens hustru, der ofrer til Aten (Solskiven). ÆIN 1812.

Læs selv mere om Amarna i fx Fokus på Amarna af Lise Manniche og Bo Dahl Hermansen (redaktører) eller i Ægyptisk kunst fra Amarna af Mogens Jørgensen.