Hurghadas store moske ved Fiskemarkedet.

Er du frisk? Det er fiskene!

Hurghada er et gammelt fiskerleje, og desuden den badeby, der har den største lokalbefolkning.

Hurghadas fiskerihavn

Hurghadas fiskerihavn

Det er blot et smut ned ad en af sidegaderne fra de store hovedstrøg i byen og en anden verden åbner sig. Små vandpibecafeer, shawarmasteder og forretninger ligger side om side med værksteder, skræddere og slagterier.

Markedet i Sekkala.

Markedet i Sekkala.

Ikke langt fra Sekkala/centrum ligger byens største moske. Lige bag moskeen ligger den gamle fiskerihavn og fiskemarkedet. Gå ind, vælg en friskfanget fisk (mellemstor, hvid fisk ca 10 egyptiske pund pr. stk.). I bunden af markedsområdet står personale klar til at flå og tilberede fisken som du vil have det: kogt, stegt eller grillet. Hel eller som filet. Husk salat, ris og tahina. Samlet pris inkl. tilberedning ca. 10 egyptiske pund.

Fisk på fiskemarkedet, klar til at blive grillet!

Fisk på fiskemarkedet, klar til at blive grillet!

 

Tilberedning af fisk.

Tilberedning af fisk.

Hvis man ikke er helt så frisk som fiskene, er der utallige fiskerestauranter omkring markedet. Det er lidt dyrere, men fisk og tilberedning vælger man stadig selv. Husk også at tage et smut på markedet med grøntsager, frugt og kød. Alle sanser bliver helt sikkert pirret både det ene og det andet sted.

Læs mere om Hurghada her.

kekher

Niuserres relieffer i Berlin

Del af relief, der bl.a. viser gæs og kvæg.

Del af relief der bl.a. viser fuglefangst og høst. Neues Museum, Berlin.

Niuserre var konge i 5. dynasti, og han lod sin pyramide opføre i Abu Ghurob v. Abusir mellem Giza og Sakkara i det nordlige Ægypten. Kongerne i 5. dynasti anlagde også templer – soltempler – til ære for solguden Re i umiddelbar nærhed af deres pyramidekompleks.

I Niuserres soltempel er der udgravet flere velbevarede relieffer, hvis motiver ikke tilhører det sædvanlige tempel-billedprogram med farao, der ofrer til forskellige ægyptiske guider. I stedet står disse relieffer som “en visuel hymne til Solguden Res kreative kraft” (Wildung, D. et al: Egyptian Museum and Papyrus Collection, Berlin, 2010, s. 51). Man ser nilmotiver, vilde og domesticerede dyr, fisk og fugle. I ovennævnte bog står der endvidere, at reliefferne nærmest er en “Håndbog over dyr i det gamle Ægypten”.

relieffer2

Reliefferne kan ses på Neues Museum i Berlin.

Medinet Habu relief

Det gamle Ægypten på nettet

Billeder og indtryk fra rejser til Ægypten. Artikler om emner, man lige interesserer sig for, hvad enten det er Tutankhamon, hieroglyffer, Kleopatra eller pyramider. Lange akademiske udredninger og afhandlinger. Blogs, Facebooksider og Pinterest-opslagstavler. Vi kan heldigvis finde det hele og mere til på nettet. Der er noget for alle, der interesserer sig for det gamle Ægypten uanset hvilket niveau, det skal være på. Og ganske meget af det er efterhånden rigtig godt.

Desværre flyder nettet også over med virkelig dårlige og decideret fejlinformerende sider om det gamle Ægyptens historie, sprog, religion osv. osv. Det er ikke alt, man kan google sig frem til som er bare tilnærmelsesvis korrekt, og har man ikke den store baggrundsviden, kan det i visse tilfælde være noget nær umuligt at skelne skidt fra kanel.

Wikipedia, der i øvrigt i mange tilfælde er ganske glimrende, er et værktøj, som mange benytter til at søge efter alt muligt, også info om det gamle Ægypten. Wikipedia.dk’s artikel om Ægypten er rædselsfuld, mens tilsvarende sides artikel om det gamle Ægypten kun er marginalt bedre.  Læs hellere den engelske udgave med langt flere og langt bedre artikler om Ægypten.

Det var egentlig ikke meningen, at dette indlæg skulle handle om at hænge Wikipedia og dens mangler ud. Som sagt er det et glimrende værktøj i mange henseender. I stedet var det meningen at henvise til Metropolitan Museum of Arts (New York) sider om Ægypten, for her er der virkelig gode ting at komme efter.

Der er bl.a. denne liste over herskere i oldtidens Ægypten, illustreret de steder, det er muligt med genstande fra The Met’s samling.

Horemheb, konge 18. dynasti ca. 1323–1295 f. Kr. Billedcopyright www.metmuseum.org

Horemheb, konge 18. dynasti ca. 1323–1295 f. Kr. Billedcopyright www.metmuseum.org.

Metropolitans hjemmeside gemmer også på en lang række tematiske essays om dette og hint fra alle deres samlinger, herunder 27 om forskellige emner, der har med det gamle Ægypten at gøre.

Læs fx om Egyptian Tombs: Life along the Nile, Egyptian Amulets eller Roman Egypt. Til hvert essay er der en større eller mindre litteraturliste for dem, der gerne vil søge lidt videre på det givne emne.

Se den fulde liste over tematiske essays her.

Arsinoe II, dronning i Ptolemæisk periode efter 270 f. Kr. Billedcopyright www.metmuseum.org

Arsinoe II, dronning i ptolemæisk periode efter 270 f. Kr. Billedcopyright www.metmuseum.org.

 

Medinet Habu

Medinet Habu – Ramses III’s dødetempel

Området Medinet Habu på Luxors vestlige bred er også navnet på Ramses III’s store dødetempel.

Templets første pylon - portbygning. På pylonen er der bl.a. afbildninger af Ramses III, der præsenterer Ægyptens fjender for guderne.

Templets første pylon – portbygning. På pylonen er der bl.a. afbildninger af Ramses III, der præsenterer Ægyptens fjender for guderne Amon og Ra-Harakhte.

Ramses III kopierede på mange måder en af sine forgængere Ramses II, og templet i Medinet Habu er derfor en kopi af Ramses II’s dødetempel Ramesseum, der ligger lidt nordligere end templet i Medinet Habu.

Templet er – i modsætning til Ramesseum – ganske velbevaret med de oprindelige farver bevaret flere steder på søjlerne og på væggene.

Velbevarede og flere tusind år gamle farver.

Velbevarede og flere tusind år gamle farver.

Oriental Institute i Chicago har siden 1924 arbejdet i Luxorområdet med deres Epigraphic Survey, og har også udført et stort arbejde i Medinet Habu-templet med at kopiere tekster og relieffer. Publikationerne herom kan downloades gratis som pdf-filer på Oriental Institutes hjemmeside, som der er linket til ovenfor.

Ramses III var på flere sejrrige felttog og kæmpede bl.a. mod libyere og det såkaldte havfolk.

Farverester på søjlerne i templet.

Farverester på søjlerne i templet.

På søjlerne i templet er der afbildninger af farao, der ofrer til forskellige guder og gudinder. Farverne er bedst bevarede der, hvor solen ikke har kunnet skinne og falme.

På tempelområdet findes også rester af et palads, som kongen og hans familie boede i, når de var på besøg i det sydlige Ægypten. Fra et særligt vindue i paladset kunne kongen kigge ind i templet – og ikke mindst komme til syne selv.

Ruinerne af det, der engang var kongens palads.

Ruinerne af det, der engang var kongens palads. I baggrunden ses de vestlige bjerge.

Hele området var omgivet af en tyk mur, og på et tidspunkt flyttede flere af arbejderne og håndværkerne fra Deir el-Medina ind på tempelområdet, beskyttet mod indvaderende fjendtlige stammer, der kom fra vest.

Templet er stort, men ofte ret øde, og man kan derfor give sig selv god tid til at se både det indre og det ydre og gå en tur rundt om tempelbygningen. På ydermurene er der bl.a. dramatiske scener der viser kongen på jagt og i krig.

 

Isistemplet på Philæ-øen v. Aswan.

Aswan-sejlture

Aswan er den største, sydligst beliggende by i Ægypten. Den ligger der, hvor grænsen mellem Ægypten og Nubien lå i oldtiden. Aswan er i dag bl.a. kendt for den store dæmning, der blev bygget i 1960’erne og 70’erne, stenbruddet med den ufærdige obelisk, Elefantine-øen, Det Nubiske Museum og det store Isis-tempel på Philæ-øen.

På Nilens vestlige bred i Aswan breder ørkenen sig, og her ligger bl.a. en stor nubisk landsby. For at komme dertil, må man ud med motorbåd, da strømmen i Nilen på dette sted, er alt for stærk til, at man kan sejle i felukka (sejlbådstype med store, trekantede sejl og sænkekøl).

Men området omkring selve byen er velegnet til felukkasejlads. Både felukkaer og motorbåde kan hyres langs med nilpromenaden – Cornichen – i byen. Man skal være i stand til at prutte kraftigt om prisen, og hvis man ikke bryder sig om denne form for handel, kan man booke en sejltur via sit rejsebureau eller en lokal turoperatør. Det bliver sikkert dyrere, men man slipper for at bøvle med det selv.

For at komme til Isistemplet på Philæ skal man også med motorbåd. De kan hyres ved den lille havn, man ankommer til inden afsejling til øen. Også her kan det bedst betale sig at booke på forhånd.

Felukka på Nilen ved Elefantine-øen.

Motorbåde og felukkaer ligger til kaj på Elefantine-øen ved Aswan.

Aswan

Motorbådsskipper i Aswan af nubisk afstamning.

Isistemplet på Philæ-øen v. Aswan.

Isistemplet på Philæ-øen v. Aswan.

Nubisk hus på vestbredden af Nilen ved Aswan.

Nubisk hus på vestbredden af Nilen ved Aswan.

Det faraoniske stenbrud med den efterladte, ufærdige obelisk.

Det faraoniske stenbrud med den efterladte, ufærdige obelisk.

Ørkenlandskab og Nilen ved Aswan.

Ørkenlandskab og Nilen ved Aswan.

Strandpromenaden i Dahab, hvor man kan hoppe direkte i vandet.

Dahab, Sinai

Dahab er en mindre by, der ligger ca. 100 km fra Sharm el-Sheikh på Sinai-halvøen. Her er en hyggelig strandpromenade med restauranter og cafeer i vandkanten, små hoteller og bed & breakfasts, forretninger, dykkercentre m.m.

Strandpromenaden i Dahab, hvor man kan hoppe direkte i vandet.

Strandpromenaden i Dahab, hvor man kan hoppe direkte i vandet.

Coach House er et danskejet bed & breakfast, der ligger få minutters gang fra selve strandpromenaden.

Coach House er et danskejet bed & breakfast, der ligger få minutters gang fra selve strandpromenaden.

Blomster ved Coach House.

Blomster ved Coach House.

Nogle få km fra selve byen ligger en bred sandstrand i en smuk lagune. Rundt om lagunen ligger en række resorthoteller. Lagunen er kendt som et af de virkelig gode steder at windsurfe i Ægypten. Stranden er forholdsvis lavvandet, og i modsætning til de andre strande i området er her sand og ingen sten eller koraller.

Lagunen set fra et udsigtspunkt over byen.

Lagunen set fra et udsigtspunkt over byen.

Stranden i lagunen i Dahab.

Stranden i lagunen i Dahab.

Dahab er for dem, der ønsker at holde en mere afslappet ferie. Byen har alt det, man har brug for, men der er knapt så meget gang i den som der fx er i Sharm el-Sheikh eller i Hurghada på fastlandskysten.

Der er også mange gode udflugtsmuligheder i Dahab. Enhver, der gerne vil prøve at snorkle på et vildt sted (eller dykke, hvis man har dykkercertifikat) kan tage til Blue Hole. Stranden med hullet ligger ca. et kvarters kørsel fra byen. Den sidste kilometer kan man vælge at ride på kamel.

Stranden ved Blue Hole. Man kan leje snorkeludstyr af beduinerne på stedet.

Stranden ved Blue Hole. Selve hullet er det, der har en mørkere blå farve end det omgivende vand.  Man kan leje snorkeludstyr af beduinerne på stedet.

Den del af Dahab, der hedder Assalah, er det mest folkelige område i Dahab og omegn. Her bor beduinerne og her ligger torvet med små forretninger og billige restauranter. Beduinerne  – Sinais oprindelige befolkning – bor dog i huse af beton og ikke i telte. Ikke i denne del af Sinai i hvert fald. De fleste beduiner i Dahab ernærer sig ved turismen i dag.

Formiddag på torvet i Assalah.

Formiddag på torvet i Assalah.

Rejsen til Dahab går via Sharm el-Sheikh og derfra med bus, taxa eller privatarrangeret transport. Det danske Udenrigsministerium fraråder pt (april 2014) rejser til hele Sinaihalvøen, og ingen charterarrangører har i skrivende stund fly til nogen destinationer på Sinai. Egypt Air flyver til Sharm hver dag via Cairo, og Turkish Airlines har meget billige billetter til Sharm – det er dog via Istanbul og med en lang ventetid der. Og ankomst sent om natten til Sharm. Tjek selv rejsevejledningerne på Udenrigsministeriets hjemmeside.

Andre links til Dahab:

Weekend i Dahab fra Politiken.

Coach House.

Atlantis Rejser har rejser til Dahab (når Udenrigsministeriet åbner for Sinai igen)

Kongernes Dal

Kitsch eller en nødvendighed?

I Det Ny Rige (ca. 1550 – 1070 f. Kr.) blev de ægyptiske konger gravsat i klippegrave i Kongernes Dal på Luxors vestlige bred. De fleste grave blev røvet allerede i oldtiden, og mange af dem var turistattraktioner for de gamle græske og senere gamle romerske kulturturister, der forundredes (og i visse tilfælde også forargedes) over ægypternes oldgamle kultur.

Bjerget, der også var en gudinde, vogtede over Kongernes Dal.

Det spidse bjerg, der blev associeret med en gudinde, vogtede over Kongernes Dal.

Mange af gravene har derfor stået åbne siden oldtiden. Deres vægmalerier er falmede og grækerne og romerne skrev graffiti på væggene. Senere fandt og åbnede nysgerrige opdagelsesrejsende og eventyrere de grave, der ellers havde været lukkede siden oldtiden (om end stadig røvede allerede dengang). Man skar relieffer og vægmalerier ud og sendte til museer i Europa, man brugte gravene som lagerrum ved andre udgravninger i dalen – ja, man holdt faktisk frokostselskaber i gravene i de gode, gamle dage.

På billedet ses en række af ægyptologiens notabiliteter, herunder Howard Carter, der opdagede Tutankhamons grav og Sir Alan Gardiner, der er ophavsmand til Gardiners oldægyptiske grammatik, til selskab i en grav i Kongernes Dal ca. 1923.

På billedet ses en række af ægyptologiens notabiliteter, herunder Howard Carter, der opdagede Tutankhamons grav og Sir Alan Gardiner, der er ophavsmand til Gardiners oldægyptiske grammatik, til selskab i en grav i Kongernes Dal ca. 1923.

I 1922 fandt den britiske arkæolog Howard Carter barnekongen Tutankhamons grav (med nummeret KV62) i Kongernes Dal. Tutankhamon regerede fra ca. 1333 – 1323 f. Kr. Fundet var en sensation, der arkæologisk set ikke er overgået siden. Fundet blev startskuddet til en verdensomspændende interesse for ægyptologi, og nogle årtier senere begyndte turismen for alvor at tage fart – og alle besøgende ville se graven (hvis genstande befinder sig på Det Ægyptiske Museum i Cairo). Masseturismen i Ægypten holdt sit indtog for ca. 20 år siden, og presset på Tutankhamons grav er ikke blevet mindre. Heller ikke selvom det i mange år har kostet ekstra at besøge graven – og heller ikke selvom graven på ingen måde kan måle sig med mange af de andre grave i dalen. Tutankhamons grav er på ingen måde pompøs. Men det er Tutankhamons grav, og derfor er der naturligvis stor interesse for at se den.

En vagtmand ved nedgangen til en af de åbne grave i Kongernes Dal. Gravene åbner og lukker på skift for at give dem perioder uden besøgende.

En vagtmand ved nedgangen til en af de åbne grave i Kongernes Dal. Gravene åbner og lukker på skift for at give dem perioder uden besøgende.

Der har været snak om det i årevis, men nu er det virkelighed: Der er ved at blive bygget en kopi af Tutankhamons grav. En fuldstændig nøjagtig kopi, fremstillet af firmaet Factum Arte. Konsulenter fra Past Preservers har assisteret ved arbejdet. Graven opføres på Luxors vestbred ved Howard Carters hus nogle km fra Kongernes Dal. Nogle finder, at en sådan kopi er kitsch og hører hjemme i Las Vegas og ikke i Ægypten, hvor man kan se the real deal, andre mener, at det er en nødvendighed for at bevare den oprindelige grav, der ellers er i fare for at blive ødelagt af de mange besøgende. Det er meningen, at de to grave – den rigtige og kopien – i en periode skal være åbne begge to, således at besøgende kan sammenligne. Senere er det muligvis meningen at lukke den oprindelige grav og kun tilbyde turisterne at se kopien. Financial Times har netop publiceret en interessant artikel om netop kopier kontra det ægte med udgangspunkt i Tutankhamons grav. Den kan læses her. Tutankhamons grav kan stadig besøges, men åbning af kopigraven er planlagt til 1. maj 2014.

Tutankhamons grav ligger umiddelbart til højre for nedgangen til KV 9, Ramses V og VI's grav.

Tutankhamons grav ligger umiddelbart til højre for nedgangen til KV 9, Ramses V og VI’s grav.

Dør i Edfu by

Edfu i det sydlige Ægypten

Edfu er en provinsby i det sydlige Ægypten, og googler man byen for at få lidt mere information, handler langt de fleste sider om det store Horus-tempel, der ligger i byen. Og det er sådan set forståeligt nok – der er på overfladen ikke så meget andet at komme efter i Edfu. Selvfølgelig skal man besøge templet, når man er i Edfu. Det er Ægyptens bedst bevarede tempel – men også et af de nyeste templer (byggeriet påbegyndt i ptolemæisk tid ca. 237 f. Kr.). Templet er ikke nær så ødelagt som dem længere mod nord i Luxor, og giver derfor en god ide om, hvordan disse templer så ud i deres storhedstid.

Bagsiden af Edfu-templets første pylon (portbygning). Templet var viet til falkeguden Horus.

Oriental Institute i Chicago leder Tell Edfu-projektet, som du kan læse om her og her.

Har man tid til det, er det dog også en sjov oplevelse at besøge selve byen Edfu. Her er markeder med levende geder og fjerkræ, frugt, husgeråd og meget andet. Her er vandpibecafeer og små lokale restauranter, hvor man kan spise for næsten ingen penge. Edfu har også flere kristne kirker, bl.a. en lille koptiske kirke viet til Jomfru Maria. Her kan man blot gå ind; der er en lille lukket gård foran indgangen til kirken, hvor man kan sidde ned eller måske købe en religiøs souvenir.  Kirken ligger knapt 10-15 minutters gang fra kajen, hvor de fleste krydstogtsskibe lægger til.

Etageejendom i centrum af Edfu.

Etageejendom i centrum af Edfu.

Edfu ligger stille hen i middagsheden.

Edfu ligger stille hen i middagsheden.

Vægmaleriet fortæller, at husets beboere har været på pilgrimsrejse til Mekka.

Vægmaleriet fortæller, at husets beboere har været på pilgrimsrejse til Mekka.

Indgang til den koptiske kirke i Edfu.

Indgang til den koptiske kirke i Edfu.

Kirken er viet til Jomfru Maria.

Kirken er viet til Jomfru Maria.

Inde i gården ligger en lille butik, der sælger religiøse souvenirs inkl. altervin.

Inde i gården ligger en lille butik, der sælger religiøse souvenirs inkl. altervin.

Open Air Museum Luxortemplet

Luxortemplets Open Air Museum

Siden 2010 har man i Luxortemplet kunne besøge et lille Open Air Museum (også kaldet The Block Yard), placeret umiddelbart bag den store, åbne gård bygget af Amenhotep III (ca. 1390-1353 f. Kr.). Her ligger en del af de mange løse blokke, der er udgravet i og omkring templet i de sidste 40 år. Nogle af blokkene er sat ind i templet, hvor de hører til, men mange har altså siden 2010 været tilgængelige for besøgende i templet. Der er små, flisebelagte stier mellem blokkene, god og informativ skiltning om hvilke tidsaldre blokkene stammer fra. Området er lyst og åbent, og helt sikkert værd at besøge inden man forlader templet. Her er – som i det øvrige tempel – lyst op med spotlights efter solnedgang.

Blok fra Amarnaperioden i Open Air Museum i Luxortemplet.

Siden Januarrevolutionen i Ægypten i begyndelsen af 2011 samt de senere års fortsatte uroligheder, har der været skrevet meget om den manglende sikkerhed i og omkring landets oldtidsmonumenter. For nyligt er der angiveligvis blevet stjålet to små stenløver fra koptisk tid fra Open Air Museet. Bloggen Luxor Times fortæller om det her. Luxor Times har ligeledes en helt ny artikel på bloggen om tyveriet. De har bl.a. talt med W. Raymond Johnson fra Chicago House i Luxor, leder af The Epigraphic Survey. Læs artiklen her.

Blok med rester af en farao fra Ny Rige.

Blok med rester af en farao fra Ny Rige.

Husk at besøge Open Air Museet næste gang, turen går til Luxor.

Open Air Museum Luxortemplet

Romersk farao.

Open Air Museum Luxortemplet

Kobraen var et kongeligt symbol i oldtidens Ægypten.

Vue over en del af Open Air Museum i Luxortemplet.

Vue over en del af Open Air Museum i Luxortemplet med den moderne by i baggrunden.

 

Marinaen i Hurghada

Mahmya – mere strandhalløj

Badebyen Hurghada på det ægyptiske fastland er stor – og for nogle besøgende måske også lidt uoverskuelig. Til gengæld er der en masse at foretage sig, hvis man ikke vil nøjes med at slappe af på sit hotel. Prøv fx at sejle en tur ud på det turkisblå vand og læg til ved Mahmya-stranden. Her er dejligt!

Mahmya er en nationalpark- læs mere om det her.

Både til Mahmya afgår fra Hurghadas nye Marina.

Både til Mahmya afgår fra Hurghadas nye Marina.

Tag skoene af og mærk det silkebløde sand på Mahmya-stranden.