IMG_9697

The Epigraphic Survey i Luxor

The Epigraphic Survey under Oriental Institute i Chigaco har til huse i Chigaco House i Luxor i Ægypten. Projektet, der har eksisteret siden 1924, bliver pt ledet af professor W. Raymond Johnson.

Indgangspylonen, Medinet Habu, Ramses III's dødetempel.

Indgangspylonen, Medinet Habu, Ramses III’s dødetempel.

 

Medinet Habu (6)

Sydsiden af den centrale del af templet.

Målsætningen har siden grundlæggelsen været at dokumentere indskrifter og relieffer i de store templer og grave i Luxor gennem fotos og præcise stregtegninger. Med tiden er programmet blevet udvidet med konservering, restaurering og site management.

Man er lige nu i gang med den 91. epigrafiske sæson, der bl.a. foregår i Ramses III’s dødetempel Medinet Habu.

Kilde: The Epigrahic Survey.

IMG_9601

Karnaktemplets Open Air Museum

Karnaktemplet, der er det største tempelkompleks i Ægypten, blev bygget over flere tusind år. Konger kom og gik, og hver især satte de i ca. 2000 år deres præg på templet.

Karnaktemplets sfinxalle, der leder ned mod første pylon og indengangen til templet.

Karnaktemplets sfinxalle, der leder ned mod første pylon og indgangen til templet.

Det var ikke udsædvanligt at en ny konge rev en tidligere konges monumenter ned for at få plads til sit eget nybyggeri, og efterfølgende kunne man bruge de gamle bygningsblokke som fyld i sit eget.

Når arkæologer finder disse blokke – og det har man gjort flere gange – kan det undertiden være muligt, at samle bygningerne igen som de stod inden de blev revet ned og brugt som fyldmateriale.

Karnak Open Air Museum, en del af Karnaktemplet, hvor flere bygninger er samlet igen.

Karnak Open Air Museum, en del af Karnaktemplet, hvor flere bygninger er samlet igen.

I området Karnak Open Air Museum (som ligger til venstre gennem den første gård efter man er gået igennem den første pylon), er det derfor muligt at se adskillige kapeller og andre bygninger, som er fundet som store puslespil andre steder i templet og genopført her.

De mest kendte bygninger er Sesostris I’s (1954 – 1909 f. Kr.) Hvide Kapel og Hatshepsuts (1473 – 1458 f. Kr.) Røde Kapel.

Sesostris I's Hvide Kapel.

Sesostris I’s Hvide Kapel.

Hatshepsuts Røde Kapel.

Hatshepsuts Røde Kapel.

Relieffer med offerdyr fra Hatshepsuts Røde Kapel.

Relieffer med offerdyr fra Hatshepsuts Røde Kapel.

Bagerst i området er man ved at genopbygge en del af Thuthmosis IV’s (1401 – 1391 f. Kr.) tempel. Blokkene blev fundet ved 4. pylon inde i den centrale del af templet.

Søjler fra Thuthmosis IV's tempel.

Søjler fra Thuthmosis IV’s tempel.

Relieffer af offerdyr fra Thuthmosis IV's tempel.

Relieffer af offerdyr fra Thuthmosis IV’s tempel.

Centre franco-égyptien d’étude des temples de Karnak (CFEETK) har et meget stor database med billeder og grundige beskrivelser af bl.a. Thuthmosis IV’s tempel (og meget andet fra Karnaktemplet), som kan ses her.

ddr1 (163)

En meroitisk konge i Neues Museum, Berlin

Det var ikke kun de gamle ægyptere, som gravsatte deres konger i pyramider. 2500 år senere end de kendte Giza-pyramider (der stammer fra Gamle Rige (2634 – 2125 f. Kr.)) blev meroitiske konger begravet i samme type af gravmonument.

Meroë er en lokalitet i Sudan, nord for vore dages Khartoum. Det meroitiske rige eksisterede fra ca. 700 f. Kr. til ca. 350 e. Kr. Kulturen var på mange områder stærkt påvirket af den gamle ægyptiske kultur, men tilsat lokale traditioner, hvor det passede.

Kongerne blev afbildet som ægyptiske faraoner med uræusdiadem, falsk hageskæg m.v., men også med ansigtstræk, der tydeligt viser, at de var af afrikansk oprindelse.

Relief med kong Amanitenmomide.

Relief med kong Amanitenmomide.

Relieffet i Berlin forestiller kong Amanitenmomide. Han regerede omkring 100 e. Kr. Stykket stammer fra kapellet ved hans pyramide, der har betegnelsen N17.

Pyramide N17 i Meroë.

Pyramide N17 i Meroë. Billedet er taget af Fabrizio Demartis og stammer fra Flickr. Klik på link nederst i indlægget for at se flere af Fabrizios fotos fra Sudan.

Ved kongens side står en løve, og bag kongen breder den ægyptiske gudinde Isis sine beskyttende vinger over kongen.

Relieffet er ikke det eneste fra Meroë og Sudan i Neues Museum i Berlin. Arkæologer og ægyptologer fra museet har siden 1995 været involverede i udgravninger i landet, hvilket har bragt flere genstande til museet. Interesserede kan læse mere i denne artikel: Die Tempelreliefs aus Meroë. Tidligere i år (2015) var der tillige en særudstilling på Glyptoteket i København, hvor dette museums meroitiske genstande var udstillet – mange af  havde ikke tidligere været udstillet eller publiceret. Selvom udstillingen er taget ned, er det muligt at læse mere i Finds from the Excavations of J. Garstang in Meroe and F. Ll. Griffith in Kawa af Tine Bagh. Bogen kan købes i museusmbutikken eller online.

Omslag fra bogen, der ledsagede udstillingen på Glyptoteket. Billedet stammer fra www.glyptoteket.dk.

Omslag fra bogen, der ledsagede udstillingen på Glyptoteket. Billedet stammer fra www.glyptoteket.dk.

Link til billeder fra Sudan.

IMG_9659

Mennas grav på den thebanske vestbred

Menna var en embedsmand, der formentlig levede under kongerne Thutmosis IV (1401 – 1391 f. Kr.) og Amenhotep III (1391 – 1353 f. Kr.). Der nævnes dog ingen kongenavne i Mennas grav, så det vides ikke præcist.

Menna og hans hustru ved offerbord.

Menna og hans hustru ved offerbord.

Graven, der har nummeret TT 69, ligger på Luxors vestlige bred sammen med en lang række andre embedsmandsgrave. Graven er lille og selvom den aldrig blev færdigdekoreret, er det alligevel en af de mest dekorerede grave på vestbredden.

Guden Oriris på sin trone.

Guden Oriris på sin trone.

Mennas hjertevejning. Guden Thoth står ved vægten og ser til, at hjertevejningen foregår korrekt.

Mennas hjertevejning. Guden Thoth står ved vægten og ser til, at hjertevejningen foregår korrekt.

Nærbillede af hjertevejningen med Thoth.

Nærbillede af hjertevejningen med Thoth.

Menna er afbildet i graven med sin familie i forskellige scener, fx hjertevejning og offerscener.

Høstscene.

Høstscene.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dertil kommer flere scener, der viser dagligliv i Ægypten på Mennas tid, fx høst- og markscenerier.

Læs mere om Mennas grav på Osirisnet her.

 

IMG_5144

Bog: Begyndelsen til det hele af Mogens Jørgensen

Begyndelsen til det hele af Mogens Jørgensen, Glyptotekets ægyptolog i 42 år, handler om brygger Carl Jacobsen og grundlæggelsen af museets ægyptiske samling.

IMG_3738

Dette hoved i rød kvartsit var Valdemar Schmidts yndlingsstykke i samlingen. Han erhvervede det i Cairo i 1894 via kunsthandleren Alexander Dingli.

Sammen med Glyptotekets første ægyptolog Valdemar Schmidt skabte bryggeren en samling, der kunne og kan målesig med de fineste og største i Europa. Bryggeren manglede ikke penge, og var derfor i stand til dels at overbyde andre købere på de store kunstauktioner i Europa, dels at forsyne Valdemar Schmidt med rigelige midler, når han bl.a. rejste til Ægypten og krejlede med både arabere og europæere på det ægyptiske kunstmarked. Desuden sponsorerede bryggeren udgravninger i Ægypten, og fik på denne måde ofte førsteret til de udgravede genstande efter at museet i Cairo og de ægyptiske antikvitetsmyndigheder havde valgt det, de mente, der skulle blive i Ægypten.

Begyndelsen til det hele fortæller i et let og elegant sprog hele historien fra det første køb af en mumiekiste pr. postordre til de sidste ting erhvervet via sponsorering af udgravninger i 1925. 

Bogen kan købes i Glyptotekets museumsbutik enten personligt eller via nettet.

IMG_9642

De stående Memnon-kolosser

I slutningen af 2014 blev den første af to stående kolossalstatuer af Amenhotep III rejst ved hans dødetempel. I dag står der to stående kolossalstatuer ved det, der var templets nordlige del.

Memnonkolosserne (7)

Memnonkolosserne – de kendte.

Amenhotep III’s tempel – som der ikke er så meget tilbage af – lå på Luxors vestlige bred. Det var et af de største templer i Ægypten, og indgangen var flankeret af de to tronende statuer af kongen, der ses på billedet ovenfor. Kolosserne kaldes Memnonkolosserne, men har intet med Memnon (den græske morgenrødes søn) at gøre.

Igennem flere år har den armenske arkæolog Hourig Sourouzian stået i spidsen for store udgravninger på lokaliteten, og udgravningerne har blandt meget andet afsløret de stående kolosser, der nu er restaurerede og rejst ved templet. På billedet her kan man også ane endnu en nyfunden siddende kolos i baggrunden mellem de to kendte kolosser.

Billedet stammer fra www.osirisnet.net, der også er copyrightholdere på det.

Theban Tomb TT 175

Folkene bag Osirisnet har netop offentliggjort beskrivelsen af en ny grav. Det drejer sig om den “anonyme” grav med betegnelsen TT (Theban Tomb) 175.

Billedet stammer fra www.osirisnet.net, der også er copyrightholdere på det.

Billedet stammer fra www.osirisnet.net, der også er copyrightholdere på det.

Graven, der ligger på Luxors vestlige bred i området el-Khoka, er dekoreret, men mangler indskrifter, og derfor ved man ikke, hvem der har været gravsat i den. Graven er formentlig fra det 18. dynasti under Thutmosis IV (ca. 1400 f. Kr.), men dette er ikke endeligt fastlagt.

Læs mere om graven og dens dekorationer på Osirisnet.

Hurghadas store moske ved Fiskemarkedet.

Er du frisk? Det er fiskene!

Hurghada er et gammelt fiskerleje, og desuden den badeby, der har den største lokalbefolkning.

Hurghadas fiskerihavn

Hurghadas fiskerihavn

Det er blot et smut ned ad en af sidegaderne fra de store hovedstrøg i byen og en anden verden åbner sig. Små vandpibecafeer, shawarmasteder og forretninger ligger side om side med værksteder, skræddere og slagterier.

Markedet i Sekkala.

Markedet i Sekkala.

Ikke langt fra Sekkala/centrum ligger byens største moske. Lige bag moskeen ligger den gamle fiskerihavn og fiskemarkedet. Gå ind, vælg en friskfanget fisk (mellemstor, hvid fisk ca 10 egyptiske pund pr. stk.). I bunden af markedsområdet står personale klar til at flå og tilberede fisken som du vil have det: kogt, stegt eller grillet. Hel eller som filet. Husk salat, ris og tahina. Samlet pris inkl. tilberedning ca. 10 egyptiske pund.

Fisk på fiskemarkedet, klar til at blive grillet!

Fisk på fiskemarkedet, klar til at blive grillet!

 

Tilberedning af fisk.

Tilberedning af fisk.

Hvis man ikke er helt så frisk som fiskene, er der utallige fiskerestauranter omkring markedet. Det er lidt dyrere, men fisk og tilberedning vælger man stadig selv. Husk også at tage et smut på markedet med grøntsager, frugt og kød. Alle sanser bliver helt sikkert pirret både det ene og det andet sted.

Læs mere om Hurghada her.

kekher

Niuserres relieffer i Berlin

Del af relief, der bl.a. viser gæs og kvæg.

Del af relief der bl.a. viser fuglefangst og høst. Neues Museum, Berlin.

Niuserre var konge i 5. dynasti, og han lod sin pyramide opføre i Abu Ghurob v. Abusir mellem Giza og Sakkara i det nordlige Ægypten. Kongerne i 5. dynasti anlagde også templer – soltempler – til ære for solguden Re i umiddelbar nærhed af deres pyramidekompleks.

I Niuserres soltempel er der udgravet flere velbevarede relieffer, hvis motiver ikke tilhører det sædvanlige tempel-billedprogram med farao, der ofrer til forskellige ægyptiske guider. I stedet står disse relieffer som “en visuel hymne til Solguden Res kreative kraft” (Wildung, D. et al: Egyptian Museum and Papyrus Collection, Berlin, 2010, s. 51). Man ser nilmotiver, vilde og domesticerede dyr, fisk og fugle. I ovennævnte bog står der endvidere, at reliefferne nærmest er en “Håndbog over dyr i det gamle Ægypten”.

relieffer2

Reliefferne kan ses på Neues Museum i Berlin.

Medinet Habu relief

Det gamle Ægypten på nettet

Billeder og indtryk fra rejser til Ægypten. Artikler om emner, man lige interesserer sig for, hvad enten det er Tutankhamon, hieroglyffer, Kleopatra eller pyramider. Lange akademiske udredninger og afhandlinger. Blogs, Facebooksider og Pinterest-opslagstavler. Vi kan heldigvis finde det hele og mere til på nettet. Der er noget for alle, der interesserer sig for det gamle Ægypten uanset hvilket niveau, det skal være på. Og ganske meget af det er efterhånden rigtig godt.

Desværre flyder nettet også over med virkelig dårlige og decideret fejlinformerende sider om det gamle Ægyptens historie, sprog, religion osv. osv. Det er ikke alt, man kan google sig frem til som er bare tilnærmelsesvis korrekt, og har man ikke den store baggrundsviden, kan det i visse tilfælde være noget nær umuligt at skelne skidt fra kanel.

Wikipedia, der i øvrigt i mange tilfælde er ganske glimrende, er et værktøj, som mange benytter til at søge efter alt muligt, også info om det gamle Ægypten. Wikipedia.dk’s artikel om Ægypten er rædselsfuld, mens tilsvarende sides artikel om det gamle Ægypten kun er marginalt bedre.  Læs hellere den engelske udgave med langt flere og langt bedre artikler om Ægypten.

Det var egentlig ikke meningen, at dette indlæg skulle handle om at hænge Wikipedia og dens mangler ud. Som sagt er det et glimrende værktøj i mange henseender. I stedet var det meningen at henvise til Metropolitan Museum of Arts (New York) sider om Ægypten, for her er der virkelig gode ting at komme efter.

Der er bl.a. denne liste over herskere i oldtidens Ægypten, illustreret de steder, det er muligt med genstande fra The Met’s samling.

Horemheb, konge 18. dynasti ca. 1323–1295 f. Kr. Billedcopyright www.metmuseum.org

Horemheb, konge 18. dynasti ca. 1323–1295 f. Kr. Billedcopyright www.metmuseum.org.

Metropolitans hjemmeside gemmer også på en lang række tematiske essays om dette og hint fra alle deres samlinger, herunder 27 om forskellige emner, der har med det gamle Ægypten at gøre.

Læs fx om Egyptian Tombs: Life along the Nile, Egyptian Amulets eller Roman Egypt. Til hvert essay er der en større eller mindre litteraturliste for dem, der gerne vil søge lidt videre på det givne emne.

Se den fulde liste over tematiske essays her.

Arsinoe II, dronning i Ptolemæisk periode efter 270 f. Kr. Billedcopyright www.metmuseum.org

Arsinoe II, dronning i ptolemæisk periode efter 270 f. Kr. Billedcopyright www.metmuseum.org.